Mit brev hjem
Hej, venner. Som i nok har set i
fjernsynet, så har der været en tsunami, tæt på den by som jeg bor i. Der er
sket utrolige ting. Jeg har sendt min dagbog så i kan læse det jeg har oplevet.
D.19/05-2001
Min familie og jeg, gik på markedspladesen i den sydlige del
af Hong Kong. Vi gik stille og roligt og passede os selv, da en stor folke
mængde kommer løbende imod os. De råber noget på kinesisk, men vi står bare og
kigger forvirret rundt. Der er en kineser der siger noget på gebrokkent engelsk
”Get home, there’s a tsunami comming” der gik det op for mine forældre der
hurtigt vender sig imod mig og min bror. Vi skal hurtigt hjem, siger de. Jeg
forstår ikke rigtig hvad der sker. Min forældre løber rundt og snakker med
personalet på hotellet. De peger tit hen på mig og min bror, jeg går hen til
min bror, Jannek og spørger ham hvad der sker. Han kigger på mig og siger at
der er en tsunami på vej, jeg kigger ud af vinduet. Der så jeg bølgen komme
brasende ind over stranden, det var helt surrealistisk at se den komme ind over
land, og udslette alt og alle, den kommer i nærheden af. Jeg bliver grebet af
panik og kigger bare ud mod vandet der kommer imod mig som en stor næve. Min
far får mig ned på gulvet, det sidste jeg husker er at der falder en masse
knust glas ned over mig.
D.20/05-2001
Jeg vågner igen, ved to tiden. Og prøver at komme på benene
igen, Jeg kigger rundt og ser at det meste af hotellet er helt smadret. Når jeg
er kommet på benene igen går jeg lidt rundt og kigger efter min familie, Jeg går
ind i mine forældres værelse, og der sidder de på sengen. Vi sidder og snakker
lidt om hele situationen, og midt i samtalen kommer en guide ind og siger at vi
skal ud af hotellet, da det vil styrte sammen snart. Vi kommer så ud af
hotellet og gå lidt rundt og ser tingene, det er helt utroligt så meget den har
smadret, på så kort tid. Det føltes så voldsomt og utroligt, man tror at man
ved hvordan det føles når man sidder hjemme i varme danmark, og ser at der igen
har været en tsunami, eller jordskælv. Men det er noget helt, helt andet. Jeg
har aldrig været så skræmt i mit liv, jeg har aldrig set ægte frygt, men jeg
oplever den nu, i dens stærkeste form. Den form man kun oplever når man er ved
at miste en elsket.
Vi kommer så hen til en lokal bar, og får noget at drikke,
spise og et tæppe. Vi møder nogle andre danskere, der har mistet deres ene
datter. Det er helt forfærdeligt at se hvordan de har det. Jeg.. Jeg glæder mig
at komme hjem så jeg kan se mine venner og folk jeg har savnet. Vi bliver vist
ud til et lokale, hvor vi kan få lidt søvn.
Tre timer senere, vågner jeg og får at vide at vi skal løbe.
Der er en ny tsunami på vej. Vi løber hen af en side vej, som vi har fået at
vide er vejen til en bygning, der er lavet til sådan nogle situationer.
Vi kommer ind i huset og finder et sted vi kan sidde sammen.
Der kommer to høje brag 10 minutter efter vi kom ind. Der efter går tiden
hurtigt og jeg falder i søvn
D.21/05-2001
Jeg vågner før resten af min familie, jeg går lidt rundt og
kigger på alle menneskerne der er påvirket af disse tsunamier, det er
ubehageligt at tænke på, hvordan alle de pårørende har det. Ikke mindst hvordan
min familie og venner i Danmark har det. Jeg er så nervøs for hvad der skal ske
de næste par dage, og om vi kan komme hjem igen.
Min familie vågner, og mine forældre kontakter den danske
ambessade og snakker med dem, for at finde ud af om der er mulighed for at vi
kan komme hjem enten i morgen eller overmorgen.
D.22/05-2001
Jeg er så spændt, vi har fået at vide at vi kan kommer hjem i
dag. Vi skal bare op til den nærmeste luftahavn i Hong Kong. Vi kom op til
lufthavnen klokken lidt over 15, og vi snakker med noget personale på
lufthavnen. Og vi får at vide at vi kan komme med et fly klokken 17 imorgen Jeg
går lidt rundt og kigger men der er ikke specielt meget at se på.
Vi ses snart jeg har det godt men er lidt rystet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar